Med driften af en virksomhed er der et hav af forskellige opgaver, du som leder skal forholde dig til. Her er det ofte vigtigt, at du kan handle i nuet og har overblikket, der gør, at du kan lede virksomheden sikkert og succesfuldt. Det kan selvsagt give udfordringer, hvis du ikke føler dig godt nok klædt på til at varetage alt fra virksomhedens økonomi og produkter til medarbejdere og organisationen.
En sparringspartner inden for driftsledelse kan give dig værktøjerne til at sikre en sund og stabil drift af din virksomhed. Med mig som din sparringspartner identificerer vi dine behov og arbejder løsningsorienteret hen mod driftsmålene. Sammen har vi fokus på at optimere driften, så den bliver så effektiv og bæredygtig som muligt.
Processen er styret af et helikopterperspektiv, hvor vi følger op på handlinger og på det personlige aspekt i form af trivsel og arbejdsglæde. Vi taler om de udfordringer, der opstår i hverdagen, og hvordan du løser dem. Vi taler også om, hvordan du som leder uddelegerer ansvar og opgaver og håndterer dine medarbejdere med empati og engagement. På den måde sætter du en fælles retning for virksomheden gennem god energi og et tydeligt ambitionsniveau.
Se også de andre former for ledelsessparring, jeg tilbyder.
Dine sparringsmøder kan planlægges, så de passer dig bedst muligt. Hvad end du foretrækker at holde dem online, over telefonen eller mødes fysisk over en kop kaffe, finder vi sammen løsningen, der passer ind i din hverdag.
Kontakt mig og få en uforpligtende snak om, hvordan jeg kan hjælpe dig med at starte og drive din virksomhed på det bedst mulige økonomiske grundlag.
Jeg tilbyder sparring og hjælp til ledelse, økonomi og strategi, så du som ejerleder får tid til at fokusere på din kerneforretning.
© 2023 Maiken Bang – Designet af Aveo web&marketing